Hvorfor du er ramt af depression, angst og hvorfor er svaret ikke altid mere medicin?

I stedet for at blive mødt af lægen med: hvad er der i vejen med dig? er det med til at nedbringe skamfølelsen at nogen spørger til, hvad skete der med dig. Jeg faldt over denne let forståelige artikel (på engelsk, desværre) fra 28. januar 2018, du måske har gået og søgt. Dig, der ikke kan forstå, hvorfor dine depressioner og lidelser er så svære at komme af med. Svaret finder psykologen ofte ud af sammen med dig, når du har fundet modet til at se nærmere på, hvad der gik forud. Før depression satte ind. Compassion Focused Therapy CFT, har jeg fundet er vældigt egnet og en skånsom måde at bearbejde traumer, fordi den hjælper med at nedbringe den skam, der så ofte er forbundet med, hvad du blev udsat for. Eller ligefrem overlevede i på trods af ubeskrivelige smerter og ensomhed over ikke at kunne dele det med nogen.

Læs artikel her

 

 

 

Nysgerrig på CFT medfølelses-fokuserede øvelser?

Du kan hos mig lære nye og nænsomme måder at tåle og håndtere og lindre lidelse, men også gøre noget ved det. Jeg er en af de første psykologbehandlere, der har taget en toårig efteruddannelse for at specialisere mig indenfor medfølelses orienteret terapi. Flere er begyndt at efterspørge en mere medfølende tilgang til de eksisterende kognitive terapier i Danmark. Både behandlere og klienter. CFT er allerede udbredt i hospitalsektoren og bruges bl.a. overfor veteranersoldater i England. Bevægelsen, drevet af Compassionate Mind Foundation, er også begyndt at blive implementeret i det engelske skolevæsen.  Nok om det. For dig, der søger en udvidet tilgang til 3. bølge af kognitionspsykologien, er CFT måske noget for dig?

CFT byder på en lang række virksomme og blide former for psykologiske værktøjer hjælpsomt overfor de fleste diagnoser og hjælper til nedbringelse af angst, sorg, PTSD reaktioner, skyld og skam m.m. Compassion Focused Terapi er udviklet af Prof. Paul Gilbert, fra Derby Universitet og er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, hvor man især arbejder med at ændre følelsen, der volder en besvær.

Som en del af terapien kan jeg tilbyde, at indtale dine egne medfølelsesfokuserede forestillingsøvelser og/eller meditationer. Og gøre det, som en del af opbygningen af det medfølende selv hos dig, med de forestillingsbilleder, der virker bedst for dig.  Vi optager det i sessionen på den smartphone du har evt. har og finder den praktiske løsning, der virker bedst for dig i din hverdag, så mulighederne øges for at få mere selvomsorg, medfølelse og loving&kindness rettet tilbage på dig selv.

Men er du allerede nu blevet mere nysgerrig på, hvad CFT øvelserne egentlig går ud på, og har lyst til at prøve af på din egen krop, hvordan det opleves, kan du kvit og frit benytte dig af nedenstående ressourcer fra CompassionateMind Foundation i UK. Denne fond har til formål at fremme psykologisk velvære ved at facilitere den videnskabelige forståelse og anvendelse af medfølelse.
banner-h1-4

For lydfiler og øvelser på engelsk klik her

For videoer om medfølelse og talks, klik her

For bøger om medfølelsesfokuseret terapi, klik her

God fornøjelse 🙂

Har du spørgsmål, eller ønsker du en personlig konsultation, kontakt mig her

Har du været længe væk fra arbejdsmarkedet?

Jeg fik lyst til at dele denne video (på engelsk) fra november 2015 af Carol Fishman Cohen (US) i hendes TED-talk. Til inspiration for dig, der synes det er svært at vende tilbage. Der mangler ideer til, hvordan du “framer” eller laver det positive “spin” på, hvorfor du har helliget dig andre ting end et arbejde.

Håber det giver dig lyst og mod på at opsøge dine drømmejob selvom du måtte tøve overfor de konkurrenter, din hjerne sikkert belærer dig med, er dygtigere, bedre og mere kvalificerede end dig. Der er ideer til, hvordan man kan komme igang på en win win måde.

 

Selvværd grundlægges før skolealder

Back to school (kindergarten)
Back to school (kindergarten) Mats Anda via Getty Images fra HuffingtonPost

Ifølge denne artikel (oprindeligt publiceret i Journal of Eksperimental Psykologi) har man nu, via en ny test, konstateret, at børn allerede ned i fem års alderen har udviklet et selvværd på niveau med voksnes.

Det er værd at tænke over for alle der arbejder med børn, såvel som dig, der skal støtte dit barn i at bevare et sundt og stærkt selvværd i måden du omgås, tiltaler og støtter dit barn. Det er ny viden omkring børns personlighedsdannelse og er vigtige at tage med i vores forståelse og tilrettelæggelse af, hvordan vi møder og støtter børn de første fem år af deres levealder. Det indvirker på dannelsen af dit barns fornemmelse og opfattelse af dets sunde oplevelse af sig selv og selvet.

Hvorfor er det relevant? er der nogen, der måske tænker

I nogle samtaleforløb kan det opstå at det giver bedst mening, at og ind og kigge på de tidlige år, såfremt der er indtrådt oplevelser og hændelser på den ene eller anden måde har “skadet” eller hæmmet oplevelsen af at være i orden, god nok m.m. Og denne undersøgelse er med til at gøre os opmærksomme på, at børn allerede før femårs alderen besidder en højt udviklet forståelse af “det gode” (og værdsatte) iboende dem, som hele mennesker,  og er relevant for voksne og professionelle, der handler ud fra en antagelse om, at barnet kun forstår brøkdele af deres iboende egenskaber relevante for personlighedsdannelsen.  Eller at børn fx kun ganske lidt forstår og deres sans for gode egenskaber er fragmenterede og flygtige. Undersøgelsen underbygger, at selvværds følelsen er barnet bevidst om langt tidligere end hidtil antaget.

Disse grundlæggende forståelser af “sig selv”, som barn, er afgørende elementer at kigge nærmere på, der hvor vi fx i samtalerne kommer ind på grundlæggende kerneantagelser om os selv. Hvilket igen indvirker på vores forståelse af følelser om skam, vi som voksne kan bære rundt på -selvom påvirkningen skete før man overhovedet startede med fx at læse og skrive, hvor nogle for første gang bliver bevidste om om deres gode og af omverdenen værdsatte genskaber.

Jeg har gang på gang set, hvordan selvværd gennem opvækst og op i voksenalder har lidt skade eller kan være svære at “højne” -uden en bedre forståelse af, hvad selvværd overhovedet er for en størrelse. Og hvordan du du som ung eller voksen kan øge dit selvværd og vi sammen kan arbejde hen mod, hvad der vil hjælpe dig med dette og hvor du kan skaffe dig støtte til at få endnu bedre selvværd, der har så mange sunde effekter i dit øvrige liv. Både i dit sociale liv og engagement, men også indenfor familierelationer og på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor kravene er høje at indfri.

 

 

 

 

Er du en af dem, der har tiet alt for længe?

 

Hvorfor var der ingen der hjalp mig?

Mange kan undre sig over, hvorfor overgrebene, for manges vedkommende, har fundet sted i så mange år og uden nogen har grebet ind, stoppet det eller beskyttet dig, der har været udsat for incest og eller seksuelle krænkelser. Jeg vil derfor lige dele denne rapport Zorning huset netop nu har udarbejdet. Rapporten opridser nogle af disse begrundelser. Rapporten er lavet af 35 voksne, der som barn blev misbrugt. Det er altså ikke tale om en stor videnskabelig og publiceret undersøgelse om senfølgere af incest og overgreb, men det er vigtige vidnesbyrd, der kan danne grundlag for yderlig forskning på området.

Læs hovedpointerne fra rapporten her.  Kan du holde ud at læse en barsk, men nødvendig læsning (vidensindsamling), findes rapporten i dens fulde længde her

Måske nogle pointerne i dagens blog kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du evt. ikke var i stand til at få hjælp eller forstå, hvorfor det altid er forkert at forgribe sig seksuelt på børn.

Her er nogle af rapportens vigtigste begrundelser for, at børn ikke siger noget med det samme (hvis de overhovedet siger det), når de bliver seksuelt misbrugt. Ifølge rapporten er årsagerne følgende:

  • Manglende forståelse af, at handlingerne er krænkelser, som barnet har ret til at afvise.
    • Du vidste måske slet ikke, at det du blev udsat for kunne være unormalt og derfor ikke i orden og heller ikke, at man må sige nej til en voksen, der gør meget ubehagelige ting ved dig eller din krop.
  • Ingen spørger barnet.
    • Hvis bare stuepædagogen, læreren, skolepsykologen, naboen eller min familie havde spurgt mig om nogen gjorde mig fortræd eller om jeg havde været udsat for noget, jeg var bange for at fortælle højt til nogen.
  • Angst og/eller frygt for, hvad der sker, hvis barnet siger det – herunder opløsning af familien og anbringelse på børnehjem.
    • Det er meget normalt at man som barn er mest bange for at blive sendt væk eller risikere at blive skilt fra sin mor eller far også selvom det måske er din far eller mor, der har gjort dig fortræd. Som barn er det ubærligt angstvækkende at skulle væk fra sin familie og nogle gange føles som en endnu større trussel end at finde sig i de krænkelser der går for sig i hjemmet.
  • Skam, fordi barnet meget sent opdager/indser, at hvad der foregår, er ”forkert”.
    • Hvis man får indlært at det du udsættes for er normalt og det, at du gør modstand eller ikke bryder dig om det, er  forkert.  Og hvis du ligefrem er blevet straffet for at gøre oprør  fx mod din far, der vil have dig til at gøre noget du ikke kan lide, ja så kan det være svært, når man er ældre, at begribe, at det man har levet med og er vant til, faktisk er “forkert” i resten af verdenen. Og at det netop ikke sker i andres hjem. Man har altså, som barn, brug for at nogen fortæller barnet, at det er forkert, før barnet forstår, at det som far/mor gør er forkert og det derfor er ham/hende, der er “forkert på den” (hvis din far eller mor forgreb sig på dig). Det er atlså  forælderen, der er helt galt på den. Din far/mor er “forkert” -ikke dig! Det kan forvirre en, fordi man ikke nødvendigvis forstår, hvad der er i vejen. Men man føler måske alligevel skam uden at forstå hvorfor? I terapien vil du komme til at arbejde med at korrigere mange af disse fejl indlærte opfattelser af dig selv, for at jeg kan hjælpe dig med at nedbringe skam.
  • Skyldfølelse, især der, hvor barnet er blevet forført og først har opfattet krænkelserne som omsorg.
    • Der er så mange skjulte eller direkte måder, hvorpå du som barn lærte at påtage dig skyld for noget, som du i første omgang slet ikke er ansvarlig for og derfor ikke skyld i. Når først vi i terapien har arbejdet med at afdække, hvordan normale voksen-barn samvær kan glide over i unormale måder at omgås, berøre, blive kigget på, særlige stemninger kan opfanges og frygtes osv, til deciderede fysiske og psykiske overgreb, er det muligt at lægge skylden fra sig. Og her er det en stor hjælp, hvis du ad rettens vej, har fået et ydre bevis på, at omverdenen ikke vil acceptere krænkerens ugerninger og traumatiserende handlinger og skal straffes/afsone tid. Mange får desværre ikke genoprejsning via jura og domstole af mange forskellige årsager. Men i terapien kan vi sammen arbejde med, hvordan du umærkeligt har overtaget skyld på vegne af en anden, der ikke har taget skylden på sig og dermed stille sig til rådighed for dom og straf.
  • Fortrængninger, barnet undertrykker erindringer om, hvad der skete.
    • Det er meget normalt at traumatiske oplevelser, eller det, der for kroppen opleves som et traume, gør at din bevidsthed finder måder at komme “rundt omkring”, når man udsættes for det forfærdelige og ubærlige. Både mens det sker og efter eller endnu værre, fx at det snart skal til at ske igen. Dette er voldsomt belastende for dit sind og din hukommelsen kan gå hen og vise sig, at have lukket helt ned for de smertefulde erindringer, af ren overlevelse. Det kan derfor også i terapien gøre det vanskeligt at arbejde med det man ikke kan huske, hvorfor det er opgaven at inddrage kroppen langsomt, og jeg hjælper dig med at berolige dit nervesystem og nænsomt guide dig igennem det, som jeg vurderer, du kan tolerere og som har til formål at lindre eller mindske det, som man som voksen føler sig invalideret af, på grund af noget man ikke kan huske. Andre husker pludseligt, hvad der skete og nogle ved ikke om det er korrekt, det de husker, hvorfor vi arbejder med det, som kroppen tror på og reagerer ud fra.
Hovedpointer fra rapporten 
  • Omkring 10 pct. af alle børn oplever seksuelle krænkelser. Det vil sige i gennemsnit et til to børn i hver folkeskoleklasse.
  • Mellem 60 til 80 pct. af disse børn lider som voksen af senfølger på grund af overgrebene. Det svarer til, at omtrent 267.000 – 356.000 mænd og kvinder lever med senfølger i Danmark i dag.
  • Kun 10-20 pct. af børn, der udsættes for seksuelle krænkelser, får hjælp. SFI estimerer, at hvis 100 unge fortæller, at de har været udsat for overgreb, så har de sociale myndigheder kun registreret 20 af dem. Svenske undersøgelser peger på, at færre end hver tiende barn eller ung siger det.
  • Der medvirker 35 tidligeres seksuelt krænkede børn i rapporten. 20 af dem fortalte om overgrebene før forældelsesfristens udløb. 15 fortalte om dem efter forældelsesfristens udløb.
  • Kun 14 af de 35 er i arbejde. Tre er studerende. 18 er enten er på førtidspension, kontanthjælp eller på sygedagpenge. 15 af respondenterne døjer med dårlig økonomi.
  • 33 ud af de 35 respondenter har eller har haft psykiske lidelser, heraf har 18 fået egentlige diagnoser som skizofreni, PTSD, borderline, stress, personlighedsforstyrrelser, depression og lignende. 26 respondenter har i deres voksentilværelse været i eller er i behandling for deres vanskeligheder. 17 har eller har haft et rusmiddelmisbrug.
  • 31 af respondenterne føler sig ensomme, 29 har eller har haft selvmordstanker, 24 fortæller om mistrivsel, mens 25 har vanskeligt ved nære relationer. Kun 16 ud af de 35 respondenter er i dag i forhold. Flere af de respondenter beskriver deres forhold som turbulente.
  • De 35 respondenters krænkere tæller far, stedfar, søskende, plejesøskende, mor, fætre, moster og anden familie, venner af familien, fagfolk som pædagoger, psykologer, idrætstrænere, m.fl. Næsten i halvdelen af tilfældene er krænkeren far eller stedfar.

 

 

Skal du indlægges, fordi du er spiseforstyrret?

 

Det er de færreste med spiseforstyrrelser, der har behov for indlæggelse og intensiv behandling, fortæller Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d.,  formand for
Dansk Selskab for Spiseforstyrrelse i dette oplæg til sunhedspolitik på området . Mette er også behandler og visitator på ambulatorie for spiseforstyrrelser, Stolpegård.
Er du middelsvært spiseforstyrret, foreslås der tværfaglig ambulant behandling bl.a. med hjælp til normalisering af spisevaner, ændring af kropsopfattelse m.m.

I de lettere tilfælde, kan jeg tilbyde forløb, idet psykologer  i primærsektoren kan afhjælpe, ofte i samarbejde med egen læge, diætist eller psykiater.

Som Mette Waaddegaard også er inde på, er det en misforståelse, hvis man mener man først skal sætte ind overfor spiseforstyrret tankegang og kropsopfattelse før man kan tackle at ændre på den spiseforstyrrede adfærd. For de psykiske problemer vedligeholdes tværtimod af spiseforstyrrelsens øvrige symptomer med undervægt, vægtsvingning, fejlernæring og overspisning med udrensninger, forklarer Mette Waaddegaard. Og en del af løsningen på problemet, der nu er blevet selve problemet, gør, at man er nødt til konfronteres det man ikke tør, bl.a. frygten for fedt, tab af kontrol over madindtag osv. og træne nye regelmæssige vaner mens man arbejder med de psykosociale problemstillinger.

Du kan kontakte mig her for at høre nærmere om jeg kan være dig behjælpelig der, hvor du eller din pårørende er i en spiseforstyrrelse.

En undersøgelse fra 1996 viste, at her havde hver 4. af de almindelige piger i 8.-9. klasse og gymnasiet risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser. Jo før du er opmærksom på en spiseforstyrrelse kan være under opsejling, jo lettere kan du få hjælp til at forebygge den optræder.

En risikoadfærd er en tilstand, der kan risikere at udvikle sig til en sygdom, ifølge Mette Waaddegaard i samme undersøgelse. Og ifølge hende skal 4 forskellige hovedpunkter skal være opfyldt, før man kan sige, det er risikoadfærd. Det er ikke kun en slankekur! De andre ting skal med:

  • negativ kropsopfattelse og frygt for fedme
  • uregelmæssige spisevaner
  • masser af vægtregulationer af den ene eller anden art
  • og en dårlig og ustabil selvværdsfølelse.

 

spiseforstyrrelse
Billedet er fra linket til landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade,hvor du også kan læse mere om diagnoserne på http://www.lmsnyt.dk/Images/pigen.gif

Mentorordning efter endt behandling?

Har du i forbindelse med afsluttet forløb HosPsykolog brug for en mentor, kan jeg generelt henvise til LMS hjemmeside, der har en række tilbud og vil i øvrigt kan anbefale du via deres hjemmeside kan læse meget mere om for spiseforstyrrelser og selvskade.

Mentor ordning gælder primært  for dig, der bor i hovedstadsområdet, som er i behandling, eller for nyligt er blevet udskrevet. Den er også for dig, som ikke har været i behandling i psykiatrien, men som måske har været igennem et andet behandlingsforløb. Læs mere her.

 

 

Hvilke metodiske tilgange til hvad?

Jeg fandt dette link til psykologens arbejdsmetoder, som psykologhåndbogen, har udfærdiget. Her finder du også beskrivelse af CFT jeg tager efteruddannelse i. Der står bl.a. “Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

Compassion Focused Therapy har bl.a. rødder i kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab. Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi (gestalt terapi) og humanistisk psykologi.”

Se evt. nogle andre links og forklaringer til forskellige tilgange under litteratur.

 

Medfølelses fokuseret terapi

Har du ledt efter en medfølelsesorienteret terapi, så se med her. Jeg har modtaget undervisning af Professor Paul Gilbert i CFT (Compassion Focused Therapy), der er ophavsmanden bag CFT. Efter at have oplevet CFT og værdierne bag, har jeg påbegyndt to-årig efteruddannelse, der inkluderer undervisning fra hovedkapaciteterne fra England samt dansk supervision.

I videoen fra 2013 (på engelsk 49:38 min) gennemgår han bl.a. hvordan vores hjerne har udviklet sig og hvordan dit sind kan styrkes ved at organiseres sig ud fra en medfølelses orienteret tilgang. Den store forekomst af depression, peger han på, skyldes hovedsagligt en kombination af vores moderne samfund og måden vores (utidssvarende) hjerne fungerer på.

 

Afslapning mod stress respons

Herbert Benson var en af de første til at afmystificere de gode effekter af meditation i forskning herom tilbage i 60’erne. Altså langt før mindfulness kom på banen. Ifølge Dr. Herbert Benson, professor, forfatter, kardiolog, og stifter af Harvard’s Mind/Body Institut, er “The Relaxation Response” en hjælpsom måde at slukke “fight” eller “flight” respons og bringe kroppen tilbage til før-stress niveauet.

Læs mere på Psychology Today (på engelsk) her om, hvordan det kan afhjælpe sundhedsproblemer forårsaget af kroniske stressorer så som fibromyalgi, mavetarm lidelse, søvnløshed, angstlidelser m.m.

I artiklen finder du også vejledning i, hvordan du kan udløse Relaxation Response (RR). Den lyder, i min danske oversættelse, således:

1. Sæt dig stille og roligt i en behagelig stilling.

2. Luk øjnene.

3. Slap dybt af i alle muskler, startende ved dine fødder og opstigende mod dit ansigt. Hold musklerne afslappet. [Slap af i tungen-og tanker vil ophøre.]

4. Træk vejret gennem næsen. Vær bevidst om din vejrtrækning.
Som du ånder ud, sig ordet “en*” lydløst til dig selv.
For eksempel, ånd ind, og ånd ud, og sig “en*” ,
ind og ud og gentag “en*”.
Træk vejret let og naturligt.

5. Fortsæt i 10 til 20 minutter. Du kan åbne dine øjne til at kontrollere tiden, men brug ikke en alarm. Når du er færdig,  sid stille i flere minutter, først med lukkede øjne og senere med dine øjne åbnes. Undgå at stå op et par minutter.

6. Bekymre dig ikke om, hvorvidt du har succes med at opnå en dyb afslapning. Oprethold en passiv holdning og tillad afslapningen sker i sit eget tempo.

Når distraherende tanker opstår, forsøg at ignorere dem ved ikke at dvæle ved dem og vend tilbage til at gentage “en*”

7. Med øvelse, vil responsen med en lille indsats opstå. Øv teknikken en eller to gange dagligt, men ikke inden for to timer efter ethvert måltid, da fordøjelsesprocesser synes at interferere med fremkaldelse af afslapnings-responsen

* Vælg ethvert beroligende, velklingende ord, helst uden nogen betydning eller association, for at undgå at fremkalde unødvendige tanker.

 

Smerte bag din afhængighed?

I denne afkortede video (3:24 på engelsk) fortæller læge Gabor Mate, der har specialiseret sig indenfor behandling af afhængighed, hvad han har erfaret den svære lidelse dækker over. Lindringen er, ifølge Mate, at lære at stå ved med smerten bagved og blive mødt med medfølelse fra nogen.

HosPsykolog.dk tilbydes du også støtte til at kunne bearbejde tab og traume og smerten forbundet hermed.  Som Mate påpeger det,  kan det i vores samfund være svært at være med sig selv, og de fleste bruger strategier (forskellige former for afhængighed) for komme væk sig selv en stund.

og her et længere videoklip fra 2012 (18:46 på engelsk) om blandt andet ikke at være bange for at dø, men bare for at leve. Om genvindelse af kontrol, smertelindring og årsager bag afhængighed, bl.a. manglendfulde neurologisk udvikling i hjernen.